Funktionen fungerer med og uden stempeluret og kan være værdifuld i tilfælde, hvor de planlagte timer ændres, eller hvis nogen har glemt at tjekke ind eller ud af deres vagt.
Sådan lader du medarbejdere ændre deres mødetider
Åbn indstillinger på ⚙️-ikonet i øverste højre hjørne og vælg fanen 'Vagtplan'.
Aktiver indstillingen kaldet 'Tillad medarbejdere at rette i deres mødetider'.
Herefter kan du vælge, om ændringerne skal sendes til godkendelse ved at slå indstillingen 'Send rettelser til godkendelse, inden de bliver gennemført' til.
Sådan anmoder medarbejdere om godkendelse af rettelser
Hvis indstillingen 'Send rettelser til godkendelse, inden de bliver gennemført' er slået til, vil dine medarbejderes ændringer af deres mødetider blive sendt til godkendelse.
Sådan foregår det fra medarbejderens side:
Medarbejderen vælger en af deres tidligere afholdte vagter, hvor de planlagte timer er passeret.
Herefter går de ned og trykker på knappen 'Ændre mødetid'.
Her indtaster de ændringerne, de ønsker at anmode om for vagten.
For at give en kontekst kan de også skrive en årsag til ændringen.
De afslutter ved at klikke på 'Gem nye tider' og derefter er tiderne sendt til godkendelse.
OBS. Hvis vagten allerede er godkendt, har medarbejderen ikke længere mulighed for at rette i deres mødetider. Det samme gør sig gældende, hvis det er en igangværende vagt.
Sådan godkender du en vagtændring
For at godkende ændringerne i vagten skal du:
Gå til tidsregistreringen ved at skifte fra 'Vagtplan' til 'Tidsregistrering' i øverste venstre hjørne.
Klik på den blå knap med 'X antal ændringer afventer godkendelse'
Nu kan du se vagten, der blev ændret. Hold musen over 💬 ikonet for at se kommentaren fra medarbejderen.
Godkend vagten ved at markere en af de 'Planlagte' start- og slutfelter eller de 'Redigerede' start- og slutfelter.
Afslut ved at markere rektangelboksen til højre og klikke på 'Godkend' i øverste højre hjørne.
Efter din godkendelse vil vagtens timer blive opdateret overalt.
FAQ
Jeg godkendte ved et uheld de forkerte timer, kan jeg ændre det?
Ja, du kan sagtens ændre i en vagt, du allerede har godkendt. Find blot vagten i din vagtplan og rediger den til de korrekte timer.
Kan jeg tillade, at udvalgte medarbejdere kan ændre i deres vagter?
Nej, indstillingen 'Tillad medarbejdere at rette i deres mødetider' påvirker alle i kontoen. Hvis du vil give nogen mulighed for at ændre vagtplanen, kan du overveje at ændre i deres tilladelsesprofil i stedet.
Skal jeg godkende ændringerne i vagten?
Det er valgfrit om du vil have medarbejdernes rettelser sendt til godkendelse eller ej. Det slås til eller fra under indstillinger under 'Vagtplan', ved indstillingen 'Send rettelser til godkendelse, inden de bliver gennemført'.
Kan jeg delegere godkendelsesprocessen til en anden person?
Ja, en person med en tilladelsesprofil, der tillader at oprette og ændre i vagter, vil kunne godkende ændringer som disse. Kun fra vagtplanen dog, da det kun er administratorer der kan få adgang til tidsregistreringssiden. Dette skyldes, at siden indeholder følsomme oplysninger, såsom medarbejderes løn.



