Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerTidsregistreringDet basale
Hvordan kan man registrere arbejdstimer uden at oprette en vagtplan?
Hvordan kan man registrere arbejdstimer uden at oprette en vagtplan?
Opdateret over en uge siden

Der er to måder at registrere dine medarbejderes arbejdstimer på uden at oprette en vagtplan. Du kan lade dine medarbejdere oprette deres egne vagter eller lade dem checke ind/ud, når de starter og slutter arbejdet.

Registrering af timer ved at lade medarbejderne oprette vagter

Når du vil holde styr på arbejdstimerne ved at lade dine medarbejdere oprette egne vagter, skal du blot aktivere indstillingen "Tillad medarbejdere at tilføje deres egne vagter". Dette gøres direkte fra din Workfeed konto under indstillinger --> vagtplan.


Når indstillingen er aktiveret, kan dine medarbejdere tilføje deres arbejdstimer dagligt ved at oprette vagter i vagtplanen. Disse arbejdstider vil blive sendt til dig til godkendelse.

Registrering af arbejdstimer med stempeluret.

Når du registerer arbejdstimer med stempeluret, skal dine medarbejdere checke ind, når de begynder at arbejde, og checke ud, når de er færdige med dagen. Før de kan begynde at checke ind, er der nogle ting, du skal opsætte:

Aktivering af stempelur

Først og fremmest skal du aktivere enten terminal- eller app stempeluret. Du kan aktivere en eller begge muligheder fra stempelurs indstillingerne, som kan findes i dine Workfeed-indstillinger øverst til højre på skærmen. Læs mere om terminal- og stempeluret her.

Tillad medarbejdere at checke ind uden vagter.

For at registrere timer uden at planlægge medarbejdere skal du tillade dine medarbejdere at checke ind uden en vagt. Du kan aktivere indstillingen "Tillad check-in uden vagt" i stempelurs indstillingerne.

Når indstillingen er aktiveret, kan dine medarbejdere begynde at registrere deres arbejdstimer. Disse arbejdstider vil blive sendt til dig til godkendelse.

Godkendelse af arbejdstimer

Når en medarbejder har registreret deres timer ved at oprette vagter eller checke ind/ud, vil timerne blive sendt til dig til godkendelse. Du kan administrere disse timer fra Workfeeds oversigt over tidsregistrering ved at klikke på "X ændringer afventer godkendelse".

Efter at have klikket på "X ændringer afventer godkendelse", kan du administrere arbejdstimerne. Du vil kunne se både de planlagte timer samt de redigerede/checkede timer. For at godkende timerne skal du blot markere dem med ☑️ og klikke på "Godkend".

FAQ

Hvordan fungerer stempeluret for mine medarbejdere?

Kan jeg stadig redigere timerne for en vagt, der allerede er godkendt?

Ja, hvis du finder vagten i vagtplanen kan du trykke på den og redigere vagtens tider ved at vælge "rediger vagt".

Hvad sker der, hvis en medarbejder glemmer at checke ind eller ud?

Hvis en medarbejder glemmer at checke ind og/eller ud, vil deres timer ikke blive tilføjet til Workfeed. Hvis den pågældende medarbejder kan dele deres check ind- og ud tider kan du som "admin" eller "manager" tilføje timeren manuelt ved at oprette en vagt.

Besvarede dette dit spørgsmål?