Spring videre til hovedindholdet

Sådan bruger du logbogen

Denne artikel forklarer, hvordan du og dit team kan bruge logbogen til at holde hinanden opdateret med relevant information.

Opdateret over en uge siden

Logbogen er et værktøj som du og dine medarbejdere (afhængigt af dine tilladelser) kan bruge til at reflektere over dagen og forberede sig til dagen efter.

I løbet af dagen kan dit team dele kommentarer som "vi løb tør for mælk" eller "måske skulle vi begynde at tilbyde havremælk igen, flere forespørger dette" for at holde alle informeret om daglige udfordringer og ideer.

Så uanset om du driver én virksomhed eller har ansvaret for flere lokationer, vil vores logbogsfunktion give dig mulighed for at holde dig opdateret med, hvad der sker. Selv når du ikke er til stede.

Sådan finder du logbogen

Du kan åbne logbogen ved at klikke på en dato i vagtplanvisningen, både på computer og mobil.

Eller aktivere visningen i databaren under vagtplanen via øjet i højre side.

Tilpas din logbog

Når du har klikket på '📝 logbog', kan du oprette og/eller ændre dine sektioner ved at klikke på indstillingsikonet '⚙️'.

Herfra kan du justere navnene på sektionerne, vælge hvilke afdelinger de gælder for, omorganisere rækkefølgen eller tilføje/slette sektioner.

Sådan kan logbogen bruges

Når din logbog er klar, kan du begynde at bruge den. Når du åbner loggen, kan du klikke på en sektion for at tilføje en kommentar. Alle administratorer eller med en tilladelsesprofil, der tillader dette kan se logbogens indlæg og selv tilføje indlæg. Det er også muligt at efterlade flere noter i én sektion.


​Modtag logbogskommentarer via e-mail

Workfeeds e-mailrapportering giver dig mulighed for at modtage alle logbogskommentarer og vigtige data i din indbakke ved slutningen på dagen eller morgenen efter.

FAQ

  1. Hvem kan bruge logbogs-funktionen?

    Logbogen er en Pro-funktion og kan bruges af administratorer som standard indstilling samt af medarbejdere, hvis du som administrator har valgt at give dem adgang til logbogen via deres tilladelsesprofil. Læs mere om tilladelsesprofiler her.

  2. Hvad sker der, hvis jeg ændrer mine sektioner?

    Når du ændrer eller sletter en sektion, bevares tidligere kommentarer.

Besvarede dette dit spørgsmål?