Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerTidsregistreringDet basale
Registrer afvigelser fra faste arbejdstider
Registrer afvigelser fra faste arbejdstider

I denne guide gennemgår vi, hvordan du nemt kan registrere afvigelser på medarbejdere med faste arbejdstider. Denne metode, er typisk målrettet funktionærer og fuldtidsansatte, der ønsker at overholde den nye tidsregistreringslov.

Opdateret for over 2 måneder siden

Fordelen ved denne metode er, at medarbejderne selv har ansvar for at holde deres tidsregistreringer opdateret, og skulle det ske, at de glemte at registrere deres arbejdstid, så vil der stadig være en registrering i form at deres normale arbejdstid, som vi har gemt i skabelonen. På den måde behøver de kun at foretage sig noget, hvis deres arbejdsdag afviger fra normalen.

Lad os først gennemgå opsætningen for en administrator og dernæst kigge på hvordan medarbejderne registrerer afvigelser.

1. Opret en skabelon

1. For at oprette en skabelon skal vi blot tilføje de faste arbejdstider for hver enkelt medarbejder, der skal gemmes i skabelonen. Arbejder I i et rul, kan du bygge dit rul over flere uger, inden det gemmes som en skabelon.

2. Når du har tilføjet alle vagter for 1 eller flere uger, så kan vi gemme det som en skabelon.


3. Tryk blot på skabelon knappen og vælg "Gem som skabelon."

4. Når du gemmer din skabelon skal du give den et passende navn og sikre, at dato-intervallet for skabelonen matcher den eller de uger, som du ønsker at gemme som en skabelon. Vær opmærksom på, at hvis du gemmer uger, hvor du ikke har oprettet vagter, så vil de tomme uger stadig stå i skabelonen. Det er derfor afgørende at du vælger præcis den eller de uger, hvor du har oprettet vagterne.

5. Gem skabelonen inklusiv roller, tidsrum og medarbejdere


2. Rul skabelonen ud over en længere periode

  1. Når du ønsker at indsætte din gemte skabelon skal du igen trykke på skabelon knappen og denne gang trykke "Indsæt skabelon". Vær opmærksom på at den periode du indsætter skabelonen for ikke allerede har vagter, så vagterne fra skabelonen ikke overlapper med eksisterende vagter.


3. Tillad medarbejdere at rette deres egne vagter

1. For at gøre det muligt at tillade medarbejdere at rette deres egen mødetid skal du blot åbne indstillinger. Under fanen "Vagtplan" skal du aktivere den indstilling, der hedder "Tillad medarbejdere at rette i deres mødetid".


Ekstra tip:

Når vi bruger Workfeed til ovenstående use-case, så er der ingen grund til at medarbejdere kan angive tilgængelighedsønsker. Disse anvendes almindeligvis til at indikere, hvilke dage man kan og ikke kan arbejde. For at slå denne funktion fra skal du gå til indstillinger → Vagtplan → Privatliv og tilladelser → Deaktiver tilgængelighedsønsker.


Andre nyttige guides til denne use-case:


Sådan redigerer medarbejdere deres egne vagter

1. Åbn medarbejderappen

2. Tryk på timer-boksen fra startsiden


2. Vælg den vagt, som du ønsker at redigere



3. Tryk "Rediger mødetid og tilføj det nye start og sluttidspunkt samt evt. pause og tryk gem

Besvarede dette dit spørgsmål?