Spring videre til hovedindholdet

Salary

Denne guide forklarer, hvordan du eksporterer løndata fra Workfeed til Salary.

Dette er den komplette guide til integrationen mellem Salary og Workfeed. Integrationen i sig selv er super simpel, men der opstår naturligt nogle spørgsmål undervejs når det drejer sig om udbetaling af løn. Du kan finde svar på alle dine spørgsmål nedenfor!


Opsætning af integration

  1. Åbn 'Indstillinger' > 'Integrationer' > vælg 'Åbn lønintegrationer'.

  2. Vælg 'Salary' i menuen.

  3. Åbn Salary og gå til 'Virksomhed' > 'API-nøgler' > 'Tilføj API-nøgle'.

  4. Giv nøglen en beskrivelse, f.eks. 'Workfeed'.

  5. Kopiér nøglen og indsæt den i Workfeed.

  6. Herefter skal du matche medarbejdere. Workfeed forsøger automatisk at matche medarbejdere på e-mail og CPR-nr., men du kan også matche dem manuelt.

  7. Når du får nye medarbejdere, kan du opdatere matchingen ved at gå ind på Salary-integrationen og trykke på 'Match brugere' igen.

Import af medarbejdere fra Salary

  1. Åbn teamlisten.

  2. Tryk på det blå '➕' i øverste højre hjørne.

  3. Vælg 'Importer'.

  4. Vælg hvilken Salary-integration du ønsker at importere fra.

  5. Vælg om medarbejderen skal modtage en e-mailinvitation med det samme eller ej.

Automatisk oprettelse af medarbejdere

Når Salary-integrationen er aktiv, kan du oprette nye medarbejdere i Workfeed og samtidig sende dem til Salary.

  1. Åbn teamlisten.

  2. Tryk på det blå '➕' i øverste højre hjørne.

  3. Vælg 'Tilføj brugere'.

  4. Sørg for, at 'Tilføj til Salary' er markeret.

  5. Medarbejderen bliver oprettet i Salary, når personen har færdiggjort sin profil i Workfeed.

Send timer til Salary

  1. Åbn 'Tidsregistrering'.

  2. Vælg den periode, du vil eksportere timer for.

  3. Tjek at timer og tillæg er korrekte.

  4. Godkend eventuelle ændringer.

  5. Tryk på 'Eksporter...' > 'Vælg lønintegration' > Vælg 'Salary'.

  6. Tjek at alle medarbejdere er matchet korrekt og tryk på '💰Fortsæt til løneksport'.

  7. Kontrollér igen, at perioden er korrekt. Gennemgå, om der er vagter, som ikke kan eksporteres. Hvis der er, skal du undersøge årsagen og rette eventuelle fejl, så de bliver inkluderet i eksporten, hvis det er meningen.

  8. Gennemfør eksporten ved at klikke på 'Eksporter til Salary' (eller det specifikke navn, du har navngivet integrationen).

Fejl ved eksport - tjek dette før du kontakter support

Hvis eksporten fejler eller ikke ser rigtig ud, skal du først tjekke disse punkter:

  1. Ser timer og tillæg rigtige ud i Workfeed?
    Hvis noget er sat forkert op i Workfeed, bliver det også sendt forkert til Salary.

  2. Har alle relevante medarbejdere en timeløn?
    Tjek det under medarbejderens profil ved at gå til den relevante medarbejder i teamlisten > 'Rediger profil' > 'Løn' > 'Timeløn'.

  3. Er medarbejderen oprettet i Salary?
    Hvis du ikke kan se medarbejderens navn i medarbejdermatchnings-dropdown skyldes det typisk, at medarbejderen ikke er oprettet i Salary og du kan derfor ikke se dem eller eksportere timerne.

  4. Er der mere end 24 timer på samme dato?
    Salary accepterer ikke mere end 24 timer på én dato. Tjek f.eks. for dobbeltvagter.

  5. Starter vagterne før medarbejderens kontrakt i Salary?
    Hvis en vagt ligger før kontraktstart i Salary, kan eksporten fejle.

Hvis du stadig ikke kan finde fejlen, kan du downloade backup-filen og uploade den manuelt i Salary eller sende den til deres support.


Download Salary CSV-fil

Du kan også downloade timerne som CSV-fil og uploade dem manuelt i Salary.

  1. Gå til Tidsregistrering.

  2. Tryk på 'Eksporter...'.

  3. Vælg "Vælg lønintegration".

  4. Match medarbejderne korrekt

  5. Tryk på '💰Fortsæt til løneksport'.

  6. Download backup-filen til Salary.

OBS: Åbn ikke CSV-filen, inden du uploader den til Salary, da det kan ændre formatet.


Upload filen i Salary

  1. Gå til Salary > Registreringer > "importer fra fil"

  2. Vælg derefter "uploade Workfeed-fil" og gennemgå data, før du godkender importen.


FAQ

  1. Hvem bliver der sendt timer for til Salary?
    Der sendes timer for medarbejdere, som har en matchende e-mail eller CPR-nr. i Salary, og som har en timeløn i Workfeed.
    Der sendes ikke timer for medarbejdere uden timeløn eller medarbejdere med fuldtidsløn.

  2. Skal jeg oprette medarbejdere i begge systemer?
    Ja. Medarbejderen skal findes i Salary med samme e-mail eller CPR-nr. som i Workfeed.
    Hvis integrationen er sat op, kan Workfeed automatisk oprette medarbejderen i Salary.

  3. Hvad sker der, hvis jeg ikke godkender stempeltider?
    Hvis stempeltider ikke er godkendt, sender Workfeed de planlagte timer til Salary.

  4. Hvordan inkluderer jeg min bogholder?
    Opret bogholderen som bruger i Workfeed og giv adgang til de relevante funktioner. Det er en fordel, at bogholderen har adgang til både Workfeed og Salary, så de kan se, hvad der bliver overført.

  5. Hvilke felter synkroniseres via integrationen?
    Følgende felter kan synkroniseres:

    • CPR

    • By

    • Vej

    • Postnummer

    • E-mail

    • Telefon

    • Fornavn og efternavn

    • Kontonummer

    • Skattekort (kommer snart)

Besvarede dette dit spørgsmål?