Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerIntegrationerBordbooking
DinnerBooking - integration
DinnerBooking - integration

Få dine bordresservationer fra DinnerBooking vist direkte i Workfeed.

Opdateret for over 3 måneder siden

Hvad skal jeg bruge?

For at sætte integrationen op skal DinnerBooking give API-adgang til Workfeed. For at få dette skal du skrive til DinnerBooking:

"Hej jeg er kunde hos jer og vil gerne integrere til Workfeed. Vil i give API-adgang til Workfeed?"

Når de har bekræftet skal du sende dine restaurantID til os, hvorefter vi klarer resten af opsætningen 💪

Aktivering af integrationen:

Når integrationen er opsat fra vores side skal du blot aktivere visningen af bordbookingdata. Dette gør du via øjet "👁" ikon i højre side af vagtplansvisningen. Når du klikker på det, kan du aktivere “bord-booking-data”.


Hvis du har flere afdelinger skal du sikre at det er de rette bordbookinger der vises i de rette afdelinger i Workfeed.

Du indstiller dette via Indstillinger>integrationer>DinnerBooking> indstillinger>match afdelinger. Her vælger du hvilke restaurantID (fra DinnerBooking) som skal vises i hver Workfeed afdeling.

Ps. Hvis du fx har en afdeling til køkkenet og en til tjenere kan du sagtens vise de samme bordbookinger i 2 afdelinger.


Hvordan fungerer integrationen?

Når du integrerer Dinnerbooking og Workfeed, indsamles alle dine bordreservationer fra DinnerBooking automatisk i Workfeed, hvilket giver dig mulighed for at oprette vagtplaner, der matcher det forventede antal gæster i din restaurant. Du kan se det daglige antal reservationer og gæster direkte i visningen af vagtplanen under hver dag.

Når du klikker på det samlede antal gæster for en dag, vil du se alle reservationer for den dag samt en oversigt over travle tidspunkter. Derudover vises walk ins også i Workfeed, hvilket giver dig mulighed for at se både det nuværende antal gæster i din restaurant samt antallet af personale, du har på gulvet.

FAQ.

  1. Hvilke oplysninger henter Workfeed fra DinnerBooking?
    Workfeed henter følgende detaljer fra dine reservationer i DinnerBooking: Tidspunktet og varigheden af reservationen, navnet på den, der har foretaget reservationen, og eventuelle noter om reservationen.

  2. Hvem kan få adgang til bordreservationer i Workfeed?
    Alle (medarbejdere, managers og administratorer) kan se bordreservationerne.

  3. Hvor ofte opdateres reservationerne i Workfeed?
    Bordbookinger for idag og imorgen bliver opdateret hvert 10 min. Bordbookinger 3 måneder frem bliver opdateret hver halve time.

  4. Kan jeg deaktivere bordreservationdata for specifikke afdelinger?
    Ja, du kan selv beslutte, i hvilke afdelinger reservationdataene skal vises. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > DinnerBooking > Indstillinger > Match afdelinger).

  5. Kan jeg forbinde flere DinnerBooking-afdelinger med Workfeed?
    Ja, du kan matche forskellige DinnerBooking-afdelinger med Workfeed-afdelinger. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > DinnerBooking > Indstillinger > Match afdelinger).

  6. Jeg kan ikke se Gæster/PAX under min vagtplan, hvordan slår jeg det til?
    Hvis Gæster/PAX-data ikke vises automatisk, kan du slå det til manuelt. På højre side over vagtplansvisningen finder du øjet '👁' ikon. Når du klikker på det, kan du aktivere "bord-booking-data".

Besvarede dette dit spørgsmål?