Alle samlinger
Integrationer
Bordbooking
Sådan aktiverer og bruger du Formitable-integrationen.
Sådan aktiverer og bruger du Formitable-integrationen.

Find ud af, hvordan du aktiverer Formitable-integrationen selv, og se, hvordan integrationen fungerer.

Marie Borup Ditlefsen avatar
Skrevet af Marie Borup Ditlefsen
Opdateret over en uge siden

Aktivering af integrationen:

For at aktivere Formitable-integrationen skal du installere Workfeed-appen i Formitable, kopiere din 'restaurantnøgle' og indsætte denne i Workfeed. Se, hvordan du gør dette i trin-for-trin-guiden nedenfor:

I Formitable:

  1. Gå til apps og installer Workfeed-appen.

  2. Gå til Indstillinger > Widgets.

  3. Kopier restaurantnøglen nederst på siden (eksempel: d0c6fg9d).

I Workfeed:

  1. Gå til Indstillinger > Integrationer.

  2. Rul til 'booking & kommunikation'.

  3. Find Formitable og klik på 'start integration'.

  4. Indsæt restaurantnøglen (eksempel: d0c6fg9d).

Hvordan fungerer integrationen?

Når du integrerer Formitable og Workfeed, indsamles alle dine bordreservationer fra Formitable automatisk i Workfeed, hvilket giver dig mulighed for at oprette arbejdsplaner, der matcher det forventede antal gæster i din restaurant. Du kan se det daglige antal reservationer og gæster direkte i visningen af planen under hver dag.

Når du klikker på det samlede antal gæster for en dag, vil du se alle reservationer for den dag samt en oversigt over travle tidspunkter. Derudover vises walk ins også i Workfeed, hvilket giver dig mulighed for at se både det nuværende antal gæster i din restaurant samt antallet af personale, du har på gulvet.

FAQ.

  1. Hvilke oplysninger henter Workfeed fra Formitable?
    Workfeed henter følgende detaljer fra dine reservationer i Formitable: Tidspunktet og varigheden af reservationen, navnet på den, der har foretaget reservationen, og eventuelle noter om reservationen.

  2. Hvem kan få adgang til bordreservationer i Workfeed?
    Alle (medarbejdere, managers og administratorer) kan se bordreservationerne.

  3. Hvor ofte opdateres reservationerne i Workfeed?
    Reservationerne opdateres hvert minut.

  4. Kan jeg deaktivere bordreservationdata for specifikke afdelinger?
    Ja, du kan selv beslutte, i hvilke afdelinger reservationdataene skal vises. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > Formitable > Indstillinger > Match afdelinger).

  5. Kan jeg forbinde flere Formitable-afdelinger med Workfeed?
    Ja, du kan matche forskellige Formitable-afdelinger med Workfeed-afdelinger. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > Formitable > Indstillinger > Match afdelinger).

  6. Jeg kan ikke se Gæster/PAX under min plan, hvordan slår jeg det til?
    Hvis Gæster/PAX-data ikke vises automatisk, kan du slå det til manuelt. På højre side over planvisningen finder du øjet '👁' ikon. Når du klikker på det, kan du aktivere 'bordreservationdata'.

Besvarede dette dit spørgsmål?