Spring videre til hovedindholdet

ResDiary - Bordbooking-integration

Få dine bookinger fra ResDiary vist direkte i Workfeed.

Aktivering af integrationen

For at aktivere ResDiary-integrationen skal du blot kopiere dit microsite-navn i ResDiary og indsætte det i Workfeed. Se hvordan du gør i trin-for-trin-guiden nedenfor.

I ResDiary

  1. Du kan finde dit microsite-navn under Indstillinger > Location and Dish Cult Listing Details

  2. Kopiér dit microsite-navn (til højre under 'Dish Cult Listing Details')

I Workfeed

  1. Gå til Indstillinger > Integrationer

  2. Rul ned til 'Booking og kommunikation'

  3. Find ResDiary, og klik på 'Start integration'

  4. Indsæt dit ResDiary-microsite-navn

Hvordan fungerer integrationen?

Når du integrerer ResDiary og Workfeed, samles alle dine bordbookinger i ResDiary automatisk i Workfeed, så du kan lave vagtplaner der matcher det forventede antal gæster i din restaurant. Du kan se det daglige antal bookinger og gæster direkte i vagtplanen under hver dag.

Når du klikker på det samlede antal gæster for en dag, får du vist alle bookinger for den dag fordelt på timer samt en oversigt over spidsbelastninger. Derudover vises walk-ins også i Workfeed, så du både kan se det aktuelle antal gæster i restauranten og hvor mange medarbejdere du har på arbejde.

FAQ

  1. Hvilke data henter Workfeed fra ResDiary?
    Workfeed henter følgende oplysninger fra dine bookinger i ResDiary: tidspunktet og varigheden af bookingen, navnet på den, der har booket, samt eventuelle noter på bookingen.

  2. Hvem har adgang til bordbookingdata i Workfeed?
    Alle (medarbejdere, ledere og administratorer) kan se bordbookingerne. Du kan definere, hvem der skal have adgang til bookingdata ved hjælp af tilladelsesprofiler.

  3. Hvor ofte opdateres bookinger i Workfeed?
    Bookingerne opdateres hvert minut.

  4. Kan jeg deaktivere bordbookingdata for specifikke afdelinger?
    Ja, du kan selv bestemme, hvilke afdelinger bookingdata skal vises i. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > ResDiary > Indstillinger > Match afdelinger).

  5. Kan jeg forbinde flere ResDiary-afdelinger med Workfeed?
    Ja, du kan matche forskellige ResDiary-afdelinger med afdelinger i Workfeed. Du kan administrere dette i integrationsindstillingerne (Indstillinger > Integrationer > ResDiary > Indstillinger > Match afdelinger).

  6. Jeg kan ikke se Gæster/PAX under min vagtplan. Hvordan slår jeg det til?
    Hvis Gæster/PAX-data ikke vises automatisk, kan du slå det til manuelt. I højre side over vagtplanen finder du øjeikonet '👁'. Når du klikker på det, kan du slå 'Bordbookingdata' til.

Besvarede dette dit spørgsmål?